Fællesskab med Gud

Det indre kildevæld

I samtalen med den samaritanske kvinde bruger Jesus det billede (Joh. 4,14+7,38), at i vort indre er der en kilde, som udspringer fra den åndelige virkelighed. Gennem denne kilde kan Guds Ånd strømme ind i os og fylde os og gøre os frugtbare. Vi kender alle fra naturen, hvordan en kilde gør sine omgivelser frugtbare. Den erfaring bruger Jesus som et billede på, hvordan Guds Helligånd vil gøre vore liv frugtbare, når vi giver slip på vor egenrådighed og præstationstrang og i stedet søger fællesskab med Gud og lader os lede og forme af ham. Når vi tillidsfuldt søger fællesskab med Gud, da åbnes vor indre kilde, og Guds kærligheds Ånd, Helligånden kan begynde sit virke i os.

Men en ting er at ville fællesskabet med Gud, noget andet er, hvordan vi rent praktisk er til stede i fællesskabet med Gud og lytter til hans personlige vejledning. Her spiller meditation en central rolle for mig.

Tro og meditation

Meditation er i kristen sammenhæng en metode til gennem sit indre, sit hjerte at være i kontakt med sin indre kilde, med Helligånden og således samle sin opmærksomhed om Gud og blive nærværende i fællesskabet med ham. Meditation er en form for bøn.

Vores tro styrer også retningen for vor meditation. Det fører ikke til noget bare at sætte sig hen og meditere og så se, hvad der sker. Hvis dine forestillinger om Gud er helt forkerte, hvis du slet ikke har tillid til Gud, så vil du heller ikke få kontakt med ham gennem din meditation. Så kommer du ikke længere end til dit eget indre og forvilder dig ind i illusioner. Der findes ingen form for neutral meditation. Vores meditation er altid styret af vor tro og vor hensigt med at meditere.

Det er et gammelt kristent billede, at tro og bøn er som to vinger på en fugl. Ligesom fuglen kun kan flyve ved at bruge begge vinger, således fører mediterende bøn kun ind i et nærvær hos Gud og fællesskab med ham i samspil med vor kristne tro.

Tro aktiv gennem bøn og meditation

Men er det ikke nok at tro Gud, hvorfor overhovedet bede og meditere? Tro er tillid til, at Gud har kærlighed til os og er til at stole på og vil fællesskab med os. Men Gud påtvinger os ikke fællesskab med sig. Hvis Gud ville påtvinge os fællesskab med sig, havde syndefaldet aldrig fundet sted. Tvang og kærlighed kan ikke forenes. Kærlighedens fællesskab mellem Gud og os virkeliggøres i bønnens samvær og samtale. Troen bliver aktiv i bøn og meditation.

Uden bøn er den kristne tro blot en samling meninger om Gud og livet. En samling rigtige meninger, der former vore forventninger til livet og styrer vore handlinger. Det ville troen imidlertid kunne gøre, uanset om Gud er virkelig eller ej, blot vi fortsatte med at tro det. Men kristen tro er mere end psykologi og selvsuggestion.

Kristen tro er den bevidste tillid til Gud, som får os til i bøn og meditation at søge ind i det fællesskab med Gud, som han har skænket os i Jesus Kristus. Ved i bøn og meditation at være til stede i fællesskabet med Gud, åbner vi os for hans Helligånds indflydelse på vore liv, så ikke bare troen, men Gud selv kommer til at gøre en forskel i vore liv.

Gennem tro, bøn og meditation åbner vi os for fællesskabet med Gud og for, at Helligånden, Guds kærligheds Ånd kan forvandle os efter Jesu forbillede til et liv i kærlighed til Gud og i indbyrdes kærlighed. Kærlighedsfællesskabet med Gud og et liv i indbyrdes kærlighed er livets mening og mål.