Gud og os

Gud har skabt os i sit billede til fællesskab med sig

Ifølge Bibelen er vi mennesker skabte i Guds billede. Det betyder ikke, at Gud ser ud som os eller vi som han, Gud er Ånd. Men det betyder, at vore bedste egenskaber afspejler Guds væsen, og at vi er skabte til at leve i fællesskab med Gud og være hans nærmeste medarbejdere her på jorden. Gud har skabt os til fællesskab med sig og på trods af vor synd og egenrådighed genoprettet fællesskabet med os gennem sin Søn Jesus Kristus. Når vi beder om det, er Gud altid rede til at tilgive os vor synd for at bevare os i fællesskabet med sig.

Gud har skabt os mennesker til fællesskab med sig og til at forvalte jorden. Gud har skabt os mennesker til i fælleskab at tage ansvar for alt, hvad der lever og vokser på jorden. Gud har stillet det til rådighed for os, men også givet os ansvar for, at jorden fortsat kan være beboelig og hjem for den mangfoldighed, som han har skabt. Gud har givet os en udstrakt frihed til at forvalte jorden, men Gud vil samtidig vejlede os til at skelne mellem godt og ondt og til at prioritere rigtigt.

Gud er Kærligheden og al kærligheds kilde. Det er gennem at modtage Guds kærlighed, at vi mennesker får overskud til at give kærlighed videre til hinanden. Gud omslutter os med en umådelig omsorg, og Han vil vejlede os personligt til at få det bedste ud af livet.

Gud får vi fællesskab med ved i tro at modtage hans kærligheds Ånd, Helligånden, som vil bo i vore hjerter sammen med vor ånd.

De fleste af os ser nok Guds forhold til os især under disse 3 synsvinkler: Gud har i kærlighed givet os at leve på denne jord, som rummer så mange rige muligheder for et glædesfyldt liv. Gud omslutter os med sin personlige tilgivende kærlighed og omsorg og vil fællesskab med os. Når vi lever i fællesskab med Gud, kan og vil Gud i kærlighed vejlede og styrke os til at leve i indbyrdes kærlighed til gavn og glæde for hinanden.

Tillidsfuld tro er broen til fællesskab med Gud og hinanden

Tillid til Gud får os til at søge kontakt og fællesskab med Ham. Tro er først og fremmest tillid til Gud. Det er i forhold til Gud som i vore indbyrdes forhold. Tillid åbner for fællesskab, men mistro rejser mure. Tillid er en forudsætning for fællesskab både mellem mennesker indbyrdes og mellem os og Gud. Tilliden til Gud giver os lyst til at søge kontakt og fællesskab med Gud i bøn og meditation.

Men ligesom vi i længden ikke kan have tillid til andre mennesker uden at lære dem at kende, sådan kan vi heller ikke fastholde tilliden til Gud og uddybe den uden at lære ham bedre at kende. Tillidsfuld tro på Gud forudsætter og indeholder en erkendelse af, hvem Gud er, og hvad Han vil os.

Andre mennesker kan vi lære at kende gennem at være sammen med dem og opleve, hvordan de er overfor os. Men Gud kan vi ikke se, og vi kan ikke lære ham at kende alene gennem at iagttage det, som sker os her i livet. For vi lever i en verden, hvor den Onde har fået indflydelse især gennem os mennesker. Derfor er ikke alt, som sker os, Guds vilje.

Vor tillid til Gud bygger på det kendskab til Gud, vi får gennem Jesus. Det er især gennem at fordybe os i Jesu liv og virke, at vore åndelige øjne og ører bliver åbnet.