Lignelsen om sædemanden
Markus 4,1-9

Indledende forklaring
Jesus beskriver sædemandens arbejde, sådan som det også foregik hos os indtil mekaniseringen af landbruget og udviklingen af sprøjtegifte for godt 100 år siden. Marken blev pløjet og harvet og derefter tilsået. Sædemanden havde en stor pose med såsæd bundet om maven og strøede med begge hænder i jævne kast såsæden ud til begge sider, medens han langsomt vandrede frem og tilbage over marken. Noget faldt på de stier, som var blevet trådt ved høstarbejdet, her havde ploven ikke rigtig fået fat. Noget faldt blandt mange ukrudtsfrø, og hvis ukrudtet ikke blev luget bort i tide, kvalte det kornet.


Meditation
• Indled med en kort bøn. Fortæl Gud med få ord, hvad du ønsker, han skal gøre for dig i denne meditation.

• Se Jesus for dig siddende i en fiskerbåd nogle få m. fra land, for at få lidt afstand til de nærmeste, så alle kan se og høre ham. Mange lytter opmærksomt til Jesus. Jesus fortæller om en sædemand, som tilsår hele sin mark uden at tage hensyn til, at der nogle steder kun er meget ringe muligheder for at høste noget. Måske fortalte Jesus denne lignelse siddende i Peters båd lige inden han overtalte Peter til igen at tage ud at fiske.


• Se sædemanden for dig, han er et billede på Jesus selv, som utrættelig opmuntrer mennesker til at tro Gud og søge ind i Guds rige, i fællesskabet med Gud. Sæden er et billede på Jesu ord, hans invitation til at tage imod Guds rige. Sædemanden strør uafbrudt sæden ud overalt.


• Noget af sæden falder på stier, der er trampet hen over marken. Der er ingen sprække, som kornet kan falde ned og spire i. Fuglene finder det hurtigt. Måske kan du se fuglene æde sæden på markvejen?

Er markvejen måske et billede på et fortravlet menneske med en fyldt kalender, som tror, at det ikke har tid til Gud – eller…? Lyt indad til, hvad Gud siger derom i dit hjerte.

• Noget af sæden falder på klippegrund, hvor kun et tyndt jordlag dækker klippen. Klippen opsuger solens varme og opvarmer jorden, så det korn spirer hurtigere og kommer op førend det, der falder i den gode jord. I begyndelsen synes det at gro bedst, men senere visner det, fordi det ikke udvikler et kraftigt rodnet, der kan suge næring og vand. Måske kan du se sæden på klippegrunden skyde hurtigt op?

Er klippegrunden måske et billede på et indbildsk menneske, der stoler mere på sin egen åndelighed end på Gud – eller et overfladisk menneske, som er mere optaget af at gøre indtryk på andre end af at leve forenet med Gud – eller…? Lyt indad til, hvad Gud siger derom i dit hjerte.

• Noget af sæden falder blandt tidsler. Tidslerne bliver højere end kornet, så det forkrøbler pga. lysmangel og aldrig kommer til at sætte nye korn. Måske kan du se sæden vokse op blandt tidslerne og det andet ukrudt og forgæves stræbe efter lyset?

Er tidselmarken måske et billede på et bekymret menneske, som tror, at Gud er magtesløs eller ligeglad med det – eller at Gud ikke kan bruge det – eller…? Lyt indad til, hvad Gud siger derom i dit hjerte.

• Noget af sæden falder i god jord. Det er et billede på et menneske, som i tillid til Jesu ord åbner sit hjerte for livet med Gud og lader sig lede og styrke af Helligånden til at leve et frugtbart liv.


• Hvor oplever du selv? Er du blandt tilhørerne? Eller føler du trang til at identificere dig med sædemanden eller…? Hvad er din opmærksomhed mest rettet mod?


• Lad den sidste del af meditationen være en indre samtale med Gud, hvor du lytter efter, hvad Gud siger i dit hjerte om de frugter, du bærer for ham, og måske om andre frugter, som han også vil give dig at bære. Måske har din meditation indtil nu vist dig, hvad du har grund til at takke Gud for og brug for at bede Gud om.


• Når din samtale med Gud ophører, kan du lade din opmærksomhed hvile hos Gud i en stille tilbedelse.