Tro og erfaring

Kristen tro og erfaring

Alle mennesker gør sig forestillinger om, hvad der er meningen med deres liv, og hvordan virkeligheden er. Alle har vi en tro bevidst eller ubevidst, som præger vor opfattelse af vore omgivelser og styrer vore handlinger. Alle mennesker bliver formet af deres tro. Vor tro er et personligt valg, ingen af os kan komme udenom. Ingen kan bevise hvilken tro, der er den sande. Men når vi har valgt en tro og praktiserer den, vil vi gøre erfaringer, som enten bekræfter eller afkræfter vor tro.

Den kristne tro indeholder en konkret forståelse af den åndelige virkelighed opbygget gennem generationers erfaringer af Gud og hans hensigt med verden og os, som det er bevidnet i Bibelen og kirkens historie med centrum i Jesu Kristi liv og virke. Bibelen indeholder det grundlæggende vidnesbyrd om Guds åbenbaring af sig selv for os mennesker. Målet er ikke at tro, at den kristne tro er sand, det har vi ringe gavn af. Målet er, at den kristne tro skal åbne vore øjne for Guds virkelighed og styrke vor tillid til ham og således motivere os til at søge ind i det fællesskab med Gud, som vi alle er skabte til at leve i og ud fra.

Der er en vekselvvirkning mellem tro og erfaring. Troen styrer vor opmærksomhed. Tilliden til Gud og forventningen om, at det er muligt at komme i kontakt med ham, gør os opmærksomme og åbne for at erfare Guds nærvær og kontakten med ham. Og omvendt bekræfter vore erfarringer med Gud vores tro. Når vi inspireret af den kristne tro i bøn og meditation søger kontakt med Gud, så erfarer vi igen og igen, at det vi tror om Gud er sandt. Troen inspirerer os til at gøre åndelige erfaringer, som bekræfter troen og måske også korrigerer den og således uddyber den. Men det kan også gå den modsatte vej, at en person først gør diffuse åndelige erfaringer og bagefter møder den kristne tro, som kaster troens forklarende lys over erfaringerne. På den måde er der en frugtbar vekselvirkning mellem tro og erfaring.

Hvorfor netop den kristne tro?

Det umiddelbare svar er, at jeg er vokset op blandt kristne i et samfund præget af kristen tro og kultur. På den baggrund har jeg erfaret en overbevisende kontakt og et overbevisende fællesskab med Gud. Hvis man blot teoretisk sammenligner de forskellige religioners forestillinger om Gud med hinanden, er det svært at afgøre, hvilken tro der kommer virkeligheden nærmest. Men da jeg inspireret og vejledt af Jesus har erfaret kontakt og fællesskab med Gud, er jeg ikke i tvivl om, at Jesus er fra kommet Gud for at åbenbare Gud for os og lede os ind i det fællesskab med Gud, som vi alle er bestemt til at leve i.

Jesus siger om sig selv: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig." (Joh. 14,6). Det er et af de centrale udsagn i Bibelen. Vi kristne tror, at Gud virkelig har åbenbaret sig selv for os gennem Jesus Kristus, at han er Guds enbårne Søn, ingen er hans lige, ingen kender Gud som han, ingen kan så godt som han inspirere og vejlede os til at kende Gud og tro ham.

Det betyder ikke, at der efter kristen opfattelse slet ikke er nogen sand erkendelse af Gud og sand tro på ham i andre religioner. Men en kristen måler sandhedsværdien i andre religioners tale om Gud på, om den er i overensstemmelse med Jesus eller ej.

En ting er, at Jesus er vejen og sandheden og livet, at vi virkelig kan lære Gud Fader at kende og få fællesskab med ham gennem Jesus, at ingen kommer til Faderen uden ved ham. Noget andet er, hvor gode vi er til at forstå Jesus og tro ham og følge ham.

Apostlen Paulus skriver: "Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud." (1. kor. 13,12). Alle mennesker er kendt fuldt ud af Gud, men i dette liv erkender vi Gud stykkevist. Det er vigtigt at huske på, at vor erkendelse er stykkevis. Derfor har vi altid brug for at lytte til hinanden og lære af hinandens forståelse af Jesus og fordybe os for bedre at forstå Jesus og tro ham og følge ham. Også dialog med mennesker, som har en anden religion, kan være en inspiration til at efterprøve vores egen forståelse af Jesus.

Jesus er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved ham. Al sandhed rummes i ham, men vi erkender den kun stykkevist. De to bibelske udsagn er centrale for mig. De ansporer mig til i bøn og meditation at fordybe mig i Jesu liv og virke og søge at blive mere nærværende i det fællesskab med Gud, som Han har lovet mig i dåben og skænket mig gennem Jesus, og derigennem forhåbentlig også nå til en stadig dybere erfaring og erkendelse af Gud og hans mening med mit liv.

Jeg har oplevet mit liv som en åndelig opdagelsesrejse. Bibelen og kirkens tro har været og er min rejsefører, og de erfaringer med Gud, som jeg gør gennem mediterende bøn, er mit kompas, der hjælper mig til at orientere mig mod Gud og søge dybere ind i fællesskabet med ham. Og jo mere jeg gennem bøn og meditation søger kontakt med Gud og erfarer fællesskab med ham, desto mere får jeg øjnene op for Guds nærvær i min egen og andres dagligdag.