Hvilken vej skal jeg følge?

I de kristne tradition skelner vi mellem reflekterende meditation, visualiserende meditation og kontemplation. Reflekterende og visualiserende kristen meditation er meditation over bibeltekster eller et bibelsk billede. Kontemplation betyder en mystisk beskuelse og tilbedelse af Gud, som er usynlig og uerkendelig for forstanden. Mange oplever efter i nogen tid at have praktiseret bibelmeditation, at de oftere og oftere bliver draget ind i kontemplation, og efter nogen tid bliver hele deres mediterende bøn kontemplativ. Ofte anses kontemplation for at være den højeste form for mediterende bøn og målet for os alle.

Det er jeg ikke så overbevist om. Det er forskelligt, hvilken type mediterende bøn, vi oplever, bedst hjælper os til at samle vor opmærksomhed om Gud og forblive i hans nærhed. Det hænger bl.a. sammen med vor personlighedstype og de omstændigheder, vi lever under, og hvor vi befinder os på vor livsvandring. Derfor prøv dig frem og søg gerne vejledning hos en, der har erfaring. Det afgørende er, at du beder på en måde, så du er opmærksomt til stede i fællesskabet med Gud og lydhør for, hvad Han vil sige til dig.

Jeg har mødt den opfattelse, at det er muligt ved brug af fra Buddhismen lånte teknikker at komme hurtigt ind i et kontemplativt nærvær hos Gud. Det tror jeg ikke er muligt. Jeg frygter, at de, der mener at opleve det, ligger under for et selvbedrag. Et kontemplativt samvær med Gud skænkes af ham, når Han finder det bedst for os. Vi kan åbne os for det ved at samle vor opmærksomhed om Gud, men vi kan ikke tiltvinge os det ved brug af særlige teknikker.

På afgørende områder er Buddhisme og Kristendom meget forskellige. Efter buddhistisk opfattelse gælder det om at gøre sig uafhængig af den forgængelige og bedrageriske materielle verden eller endda vende verden ryggen for at blive et åndeligt oplyst menneske. På den baggrund er det nærliggende at søge efter en genvej væk fra afhængighed af denne verden og ind i, ja hvorhen? Ikke hen til Gud, for Buddhismen er først og fremmest en livsfilosofi og en livsholdning, Gud er ikke centrum i Buddhismen, mange buddhister tror ikke på en personlig Gud. Buddhismens religiøsitet henvender sig til Buddha og forfædrene.

Vi kristne tror derimod, at Gud har skabt den materielle verden god som en velsignelse til os. Vi tror, at Gud har skænket os mennesker den materielle verden, for at vi skal forvalte den ansvarligt og dele den retfærdigt med hinanden. Vi tror, at Gud ved sin Helligånd er nærværende i os midt i denne verden.

Derfor skal vi ikke vende verden ryggen, men søge klarhed over, hvordan Gud vil, at vi skal leve her, så vort liv med Gud og vort liv med hinanden og den materielle verden bliver en harmonisk helhed præget af Guds livgivende og tilgivende kærlighed.

Derfor tilstræber vi gennem bibelmeditationer at spejle vort liv i denne verden i de bibelske fortællinger i håb om, at de både bringer os i en dybere kontakt med Gud og kaster lys over Guds vilje med os i vort forhold til hinanden og den gudskabte verden.

Endvidere er den måde, vi oplever vor kontakt med Gud på, hverken objektiv eller neutral. Vi tolker altid bevidst eller ubevist vore åndelige erfaringer. Som kristen vælger jeg helt bevidst at tolke mine åndelige erfaringer i lyset af Bibelens beretninger om Jesu Kristi liv og virke og bibelske personers erfaringer med Gud.

Bibelens beretninger om menneskers erfaringer med Gud og Guds åbenbaring af sig selv gennem Jesus Kristus er mit åndelige landkort. Jeg er overbevist om, at den bedste vej ind i et dybere fællesskab med Gud er at følge dette landkort. Når vi lever i mediterende bøn, kan det efter nogen tid ske, at vi på vor åndelige vandring når til kortets kant. Men når jeg har fulgt Bibelens kort indtil da, så tør jeg godt uden frygt for at fare vild vandre videre ind i mystikkens land og åbne mig for de erfaringer af Helligåndens lys i vore hjerter og uformidlet personlig kontakt med Gud, vi kan gøre der. Men uden først at følge Bibelens åndelige landkort så langt som muligt, risikerer man at forvilde sig ind i mange interessante åndelige illusioner.