Virkelighed eller indbildning?

Fører et liv i mediterende bøn virkelig ind i et erfaret fællesskab med Gud, eller er det bare noget som vi, der følger denne vej, bilder os ind? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange.

Inden jeg i 1978 begyndte at meditere, havde jeg gennem nogen tid reflekteret over troens betydning i mit liv. Jeg var nået til den erkendelse, at min tro og tillid til Gud og mine værdier prægede mit liv og styrede mange af mine valg. Så langt så godt, men så kom det anfægtende spørgsmål: Er det kun min tro, der præger mig og styrer mine valg, eller er det Gud, der personligt gennem min tro præger mig og leder mig i mine valg? Hvis det kun er min tro, så styrer jeg i virkeligheden mig selv, så leder Gud mig ikke. Og hvis det samme gælder alle mennesker, hvis Gud selv ikke har nogen personlig indflydelse på os mennesker, har Han så overhovedet nogen aktuel indflydelse på, hvordan livet leves på denne jord? Og i yderste konsekvens: Gør det så overhovedet nogen forskel, om Gud er til?

Vi tror, at Gud har skabt verden og skabt os mennesker i sit billede til fællesskab med sig. Vi tror, at Gud har betroet os at forvalte jorden under hans ledelse. Så må det også være muligt for Gud at præge os personligt og lede os til at gøre det rette. Ja det er vel egentlig derfor Jesus blev født og levede sit liv iblandt os.

Jeg er nået til den overbevisning, at den tillidsfulde tro gør os åbne for fællesskab med Gud og således bygger bro mellem Gud og os. Fællesskabet med Gud virkeliggøres ved, at Han lader sin Helligånd fylde vort indre kildevæld og tage bolig i vore hjerter. Og fællesskabet med Gud plejes i bønnens daglige kontakt og samvær med Gud. Men skal Gud have mulighed for at præge os og lede os, så er det afgørende, at vi ikke bare snakker til Gud i vores bøn, så må vi også lære at lytte til Gud i vore hjerter. Derfor praktiserer jeg mediterende bøn.

Men er det virkeligt, at vi har personligt samvær med Gud i bøn, og at Han taler til vore hjerter og således leder os hver især personligt, eller er det en indbildning? Jeg er overbevist om, at det er virkeligt. Jeg mener at have erfaret det mange gange. Især har det virket overbevisende på mig, når Gud har vejledt mig til noget andet, end jeg selv havde forestillet mig, eller skænket mig en indsigt, som kom helt overraskende på mig. Gud vil virkelig lede os, men vi erkender Guds ledelse stykkevis. Derfor har vi altid brug for at se det, vi oplever som Guds ledelse, i lyset af Bibelens vejledning og for at lytte til andres erfaringer.

Jesus sagde om bøn: "Søg, så skal du finde, bank på, så skal der lukkes op for dig." Det løfte oplever jeg opfyldt i den mediterende bøn.