Kontemplativ bøn

Kontemplation betyder tilbedende beskuelse af Gud. Ingen kommer til at se Gud ansigt til ansigt førend i det evige liv på den anden side af døden. Men alligevel sker det, at Gud i dette liv lader os mennesker opleve ham så nærværende, at de fornemmer det, som så de ham med deres hjertes åndelige øjne (Ef. 1,18).

I Bibelen fortælles om mennesker, som uforberedt har oplevet en uventet tæt kontakt med Gud, der har gjort dem stumme både udvendig og indvendig og hensat dem i en tavs tilbedelse af Gud. Lignende oplevelser af nær kontakt med Gud har nogle kristne til alle tider fået.

Når vi regelmæssigt beder mediterende, så vil vi efter nogen tid måske opleve, at Gud drager os ind i en tættere kontakt med ham i en kontemplation. Vi kan søge det og forberede os på det, men vi kan ikke fremskynde det gennem intensiv bøn. Kontemplativ bøn skænkes os af Gud, når Han finder tiden inde til det.

Hvor vi i mediterende bøn ofte kæmper for at fastholde opmærksomheden på Gud, så oplever vi i kontemplativ bøn, at vi næsten ikke kan få opmærksomheden væk fra Gud. De ydre omgivelser og lyde bliver fjerne, vi føler os på en uforklarlig måde rykket ind i Guds nærhed. Alle hjælpemidler til at blive nærværende, Bibelens ord og Jesusbønnen glider i baggrunden. Vi oplever os overvældede af Guds nærvær og fyldes af en dyb indre stilhed og fred og glæde og ønsker bare at forblive i Guds nærhed i tilbedelse af ham.

En kontemplativ erfaring af Guds nærvær er en Guds gave. Nogle dage oplever vi måske hele vores bøn og meditation som en lang kamp for at fastholde opmærksomheden på Gud, andre dage drager Han os efter en kort tid uimodståeligt ind i et dybt kærlighedsfyldt nærvær hos ham, hvor vi ikke kan andet end tilbede ham ud fra vort hjertes dyb.